Børn med behov for behandlingsortose er en specialiseret opgave. Derfor er det vigtigt, at samarbejdet mellem alle behandlere fungerer optimalt. Hos Bandagist Centret lægger vi stor vægt på, at vi kun er et enkelt telefonopkald væk.
Vi har mange års erfaring i at behandle børn med ortoser. Derfor er vi i dag en integreret del af behandlerteamet – specielt i Region Midtjylland. Her er vi det eneste bandageri med ekspertise, viden og erfaring med behandling af børn med klumpfod, medfødt hofteskred, skoliose (skæv ryg), og en lang række andre specialopgaver.
Vores fælles mål er, at vi løfter opgaven omkring børn med behandlingsortose på så højt et fagligt niveau, det overhovedet er muligt.
Vi er bevidste om, at man som forældre eller pårørende til et barn med behov for behandlingsortoser, som regel også har mange andre sundhedspersoner med ekspertise og faglig viden end bandagister, man skal forholde sig til.
Derfor lægger vi hos Bandagist Centret stor vægt på, at vi gør jeres besøg på vores bandageri så smidigt som muligt. Kontakt os hvis I har spørgsmål om, hvordan vi kan hjælpe jer og jeres barn med behandlingsortose.