Individuelt Tilpassede BENproteser
Når vi laver en benprotese, er vores vigtigste opgave at give dig mulighed for at leve det liv, du ønsker. Det er vores opgave at gøre det muligt, og hos Bandagist Centret har vi altid en dygtig og erfaren bandagist til at hjælpe dig..
Når du skal have benprotese, skal du tage mange valg. Det kan hurtigt virke uoverskueligt, og måske synes du, det er svært at tage stilling. Måske har du mest af alt lyst bare lyst til at overlade disse valg til os.
Men – hos Bandagist Centret er vi eksperter i at lave proteser, og du er ekspert i dig, dine ønsker og dine behov. Derfor hjælper vi hinanden med at tage de bedste valg og finde den proteseløsning, der passer bedst til dig.
I den proces giver vi dig altid flere muligheder at vælge imellem med afsæt i vores specialiserede viden og erfaring. Hos os får du altid forslag til en benprotese, der passer til dig og dit liv og ikke blot en standardløsning.
Når du vælger din bandagist, vælger du samtidig en professionel ekspert, som med afsæt i sin specifikke specialviden, vil være i løbende dialog og samarbejde med dig gennem mange år.
Bandagisten vil nemlig være der for dig og hjælpe dig, hvis din protese ikke nødvendigvis fungerer helt, som den skal, men også når du skal have en ny protese.
Kroppen ændrer sig nemlig hele tiden. Det samme gør din benstump, hvorfor vi altid laver en ny gipsafstøbning, hver gang du skal have ny protese.
Men fordi din benstump løbende vil ændre sig, betyder det også, der kan være perioder, hvor din benprotese ikke passer ordentligt, og du derfor kan være nødt til at se din bandagist lidt oftere end normalt.
Ifølge Serviceloven § 112 stk. 6 om "Frit valg af hjælpemidler", er det din lovmæssige ret selv at vælge leverandør af protese, selv om din kommune har indgået en aftale med en anden leverandør, end du ønsker!
Kontakt os endelig hvis du er i tvivl om dit valg!
Nogle tror, at en benprotese fungerer hele livet. Sådan er virkeligheden desværre bare ikke.
Derfor skal vi løbende lave dig en ny benprotese, både fordi din protese bliver slidt, men også når protesehylstret, som benstumpen hviler i, ikke længere passer ordentligt.
Nogle gange er det også ”kun” nødvendigt, at vi udskifter protesehylstret og fx genbruger knæ, fodled eller fod, da det ofte ikke bliver slidt eller mister pasformen lige så hurtigt, som protesehylstret.
I begyndelsen vil du måske opleve, det er ofte, og efterhånden vil der typisk blive længere mellem intervallerne.
Når det drejer sig om børn, skal de naturligvis have skiftet deres protese i takt med, at de vokser, og det kan indimellem være med meget korte intervaller.
Uanset om du er voksen eller barn, anbefaler vi altid, at du vælger en bandagist, du har tillid til. Men en god kemi mellem dig og din bandagist er desuden også vigtigt, da du altid skal have tillid til, at din bandagist leverer den service, du har behov for.
Det er desuden også en fordel at vælge en bandagist, som ikke er alt for lang væk fra dig. Derfor har vi har afdelinger i hele Jylland og på Fyn. Alle vores afdelinger har desuden værksteder, hvor du kan få hjælp med de fleste tilretninger, mens du venter.
Har du spørgsmål i forhold til benprotese, er du altid velkommen til at kontakte os. Da skal vi sørge for at guide dig, så vi kan finde den helt rigtige løsning til dig!
SPECIALLAVEDE LØSNINGER TIL et AKTIVt børneLIV
Vi har stor erfaring i proteser til børn født med dysmeli. Det vil sige født med manglende eller mangelfuldt udviklede ben.
Netop denne protesetype er ofte mere vanskelig at lave end proteser til fx amputationer. Det skyldes, at benene vi skal lave gipsafstøbning af, oftest ikke er symmetriske, har meget individuel form samtidig med, at børn er MEGET aktive.
For mange børn med dysmeli, er proteserne ofte en forudsætning for, at barnet kan komme til at gå og i nogle tilfælde også at kravle. Derfor bliver de første proteser ofte lavet, når barnet viser tegn til at ville stå.
Da børn jo har det med at bliver større og større, indtil de bliver voksne, har vi derfor også stor erfaring med at lave dysmeli-proteser til voksne.
Vi laver naturligvis også proteser til børn, som af den ene eller andet årsag er blevet amputeret. Børneproteser ligner ofte dem, vi laver til voksne, og vi laver dem altid alt efter det niveau, de er amputeret.
Typisk benytter vi specielle børnekomponenter, indtil børnene vejer 35-45 kg. Det gør vi af hensyn til, protesen hverken må veje eller fylde for meget.
GALLERI
Se vores proteser til børn
En underbensprotese i kulfiber giver dig lethed og optimal energilagring, mens silikoneforingen beskytter huden og sikrer komfort.
Sammen finder vi den løsning, der passer bedst til dit barns behov.
GØR DIN PROTESE UNIK
Efterhånden fravælger flere og flere protesebrugere traditionel kosmese i skummateriale med samme form og farve som det raske ben.
I stedet vælger de individuel udsmykning med fx et foto af familien, yndlings-kæledyret eller logoet fra favoritholdet.
Få din ønskede udsmykning trykt på en t-shirt, og da sørger vi for at lægge den på som det afsluttende lag i vores produktionsproces af protesen. Du har også mulighed for at få kosmese i 3D-print lavet efter det andet ben.
Nogle vælger "blot" at få protesehylstret støbt i en anden farve, hvor sort ofte et populær farvevalg.
Se de forskellige farver her!
Vi er det eneste bandageri i Danmark, som kan lave benprotese uden protesehylster. Læs meget mere om de proteser, vi laver som osseointegration i samarbejde med Aarhus Universitetshospital.
GALLERI
Bliv inspireret til din udsmykning
Flere protesebrugere vælger at personliggøre deres protese med fotos af familie, kæledyr eller yndlingshold. Bliv inspireret til lige netop din protese her.
Unikke proteseLØSNINGER TIL AKTIVE LIV
Nogle protesebrugere oplever udfordringer med at bruge en protese med protesehylster. Det kan fx skyldes kort benstump, at formen ændrer sig i løbet af dagen eller mange ar.
Det kan skabe udfordringer, men betyder også, at selv erfarne og dygtige bandagister får udfordringer med at lave en protese med protesehylster, der fungerer som ønsket.
I 2010 begyndte Aarhus Universitetshospital (AUH) - som de eneste i Danmark - at lave osseointegration. Her bliver en titaniumskrue eller titaniumstav indopereret i knoglen.
Når den er vokser helt fast i knoglen, laver vi - i tæt samarbejde med AUH - proteserne til osseointegration.
Faktisk har vi i 2022 lavet proteser med elektriske knæled til den første dobbelte osseointegration i Danmark - og blandt de første dobbelte på verdensplan.
Herunder kan du se, da veteranen Jesper med dobbelt osseointegration tog de første skridt med sine nye benproteser med elektriske knæled.
VIDEO
Osseointegration
Se veteranen Jesper med den første dobbelte osseointegration, da han tager de første skridt med benproteser med elektriske knæled i Danmark!
BENPROTESER
Ofte stillede spørgsmål
Vi tilbyder underbensproteser, knæex.-proteser, lårbensproteser og hofteex.-proteser.
Ifølge Fritvalgsordningen, Serviceloven § 112 stk. 6, har du lovmæssig ret til selv at vælge din bandagist, uanset hvilken leverandør kommunen har aftale med.
Vores erfarne bandagister hjælper dig med at forstå dine muligheder. Sammen vurderer vi dine behov og ønsker for at finde den bedste løsning til din livsstil.
Ja, det er vigtigt at få lavet en ny protese løbende, da din benstump kan ændre sig over tid. Derudover bliver protesen slidt, hvilket kræver udskiftning.
KONTAKFORMULAR TIL BANDAGIST CENTRET
Administration
Nordlandsvej 82,
8240 Risskov
CVR:13016844
© Copyright 2024 | Bandagist Centret
Mærk forskellen