Bandagist

Niklas Valen

Ansat i Bandagist Centret siden 2013

Jeg har været ansat i Bandagist Centret siden 2013 og går hver dag på arbejde med det klare mål: at hjælpe dig med at skabe en hverdag uden begrænsninger.

Som bandagist besidder jeg en bred faglig viden og har stor interesse for både proteser og ortoser. Min passion for at sikre størst mulig personlig frihed driver mig til at finde den optimale løsning – uanset om det er en veletableret metode eller en innovativ tilgang.

Jeg er certificeret i alle elektroniske knæled fra Ottobock og Össur, der dækker forskellige behov og aktivitetsniveauer og har siden 2017 været tilknyttet Ortopædisk Genoptræningscenter for nyamputerede i Aarhus Kommune.

Med afsæt i min store erfaring med alle typer benproteser har jeg derfor også stort fokus på de forskellige udfordringer, du kan have som ny-amputeret, og hvordan jeg kan bidrage med min viden og erfaring til, at din hverdag som ny protesebruger bliver så optimal som overhovedet muligt.

Derudover arbejder jeg intensivt med ortoser til børn og unge med cerebral parese samt forskellige løsninger til dropfod eller følgevirkninger efter apopleksi.

Fritidsinteresser

Jeg elsker både at nørde og være aktiv. Min tekniske interesse bruger jeg fx, når jeg bygger legehus til vores børn, brygger cider eller konstruerer mine egne højttalere.

Modspillet til alt nørderiet finder jeg i sport. Jeg elsker nemlig sport, der kræver skarpt fokus og giver nogle helt unikke naturoplevelser, der får mig til at smile. Det er både på ski, i vandet og på min mountainbike.

Det bedste er dog, hvis jeg kan kombinere noget af alt dette med fællesoplevelser sammen med min familie.

Er du nyamputeret og har brug for en ny benprotese? Klik på filmikonet herunder for at se filmen, hvor jeg fortæller, hvordan jeg kan støtte dig hele vejen.

 

Mød flere klinikere

Alle vores klinikere har stor erfaring og viden om lige netop det, der skal til, for at vi kan hjælpe dig bedst muligt.

FANDT DU IKKE HVAD DU LEDTE EFTER?

Skriv til os

Maks. filstørrelse: 128 MB.