Skip to main content

Stillingsopslag: Operationel indkøber

Pylon til indkørsel hos Bandagist Centret i Risskov

Brænder du for indkøb?

Vil du arbejde med alle aspekter inden for indkøb, lige fra ordrebehandling og leverandørkontakt til stamdatavedligeholdelse og procesoptimering? Er du selvkørende og ansvarsbevidst? Er du en struktureret og empatisk kollega?

Da er dette job måske noget for dig?

Om stillingen

Vi søger en indkøber til en fast stilling på 37 timer til vores hovedafdeling i Risskov. Du vil indgå i et team af 4 medarbejdere i indkøb og økonomi. Du vil spille en afgørende rolle i at sikre, at vores indkøbsprocedurer følges, og at vores stamdata altid er opdaterede.

Om Jobbet

Som indkøber vil dine primære arbejdsopgaver være:

• Planlægning og gennemførelse af indkøb og ordreopfølgning for at sikre rettidig levering og optimal lagerbeholdning
• Intern bistand til klinikere og produktion vedr. indkøb
• Opdatering og kvalitetskontrol af stamdata
• Vedligeholdelse og udvikling af relationer til leverandører, herunder håndtering af leverandøraftaler
• Ad hoc controller i tæt samarbejde med lageransvarlig

Derudover vil du få mulighed for at deltage i udvikling af processer for indkøb, leverandørstyring og brugen af ERP-systemet.

Om dig

For at få succes i stillingen, forestiller vi os, at du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund inden for / erfaring fra indkøb/logistik.

Som person er du engageret, struktureret, ansvarsbevidst og brænder for dit arbejde. Du er serviceminded og har gode samarbejdsevner.

Du formår at arbejde tværorganisatorisk og kommunikere på et højt niveau i en spændende hverdag med en blanding af hasteopgaver og mere rutineprægede opgaver.

Du har teknisk flair, god IT-forståelse og er fortrolig med Excel. Kendskab til en produktionsvirksomhed med lagerstyring er en fordel, men ikke et krav. Du behersker dansk og engelsk i skrift og tale.

Vi tilbyder

Du bliver en del af et engageret team, hvor der lægges vægt på samarbejde og videndeling. Du får gode kollegaer og gode arbejdsforhold med en venlig og uformel atmosfære. Du vil gennem dit arbejde få meget kontakt med virksomhedens øvrige medarbejdere og vil få et stort kendskab til branchen.

Der er gode muligheder for faglig og personlig udvikling.

Konkurrencedygtig løn baseret på dine kvalifikationer. Der er pensionsordning, sundhedsforsikring og personaleforening.

Virksomheden

Bandagist Centret er kendetegnet ved at have medarbejdere, der brænder for at gøre en forskel. Vores virksomhed er præget af en flad organisationsstruktur, en uformel omgangstone og korte beslutningsprocesser.

Med 14 afdelinger i Jylland og på Fyn er vi en af de førende aktører inden for levering af ortoser, proteser, ortopædisk fodtøj, fodindlæg og brystproteser

Ansøgning

Er du interesseret i stillingen? Send din ansøgning, CV og relevante bilag til applications@bandagist.nu. Vi indkalder løbende til samtaler.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte HR-chef Pia Strunge tlf. 30 66 12 24 eller mail til applications@bandagist.nu