Amputationskredsen og Bandagist-Centret holder temadag d. 21/9 i Haderslev.
Nu er det snart tid til endnu en Temadag, hvor Bandagist-Centret og Amputationskredsen åbner dørene op for endnu en dag med spændende oplæg, socialt samvær og aktivitet. Vi afholder denne gang Temadagen d. 21.09.19 kl. 10:00-14:00, på Bandagist-Centret’s afdeling i Haderslev.
Temaet for næste Temadag vil denne gang, i forlængelse af sidste tema, omhandle protesetyper og –muligheder. Nikolaj Odderskær, fysioterapeut for Bandagist-Centret, vil på dagen give deltagerne et overblik over de nyeste protesetyper, hvilke fordele disse kan give, hvilke overvejelserne der er forbundet hermed og til sidst give et smugkig på, hvad fremtiden byder på. Vi vil dykke lidt mere ned i det tekniske aspekt af proteserne og se nærmere på hvad den nyeste forskning har at sige om disse nye bioniske proteser.
Dagens andet oplæg vil denne gang, i kraft af stor efterspørgsel og interesse for emnet, omhandle Osseointegration (OI), også kaldet knogleforankring. Her vil Mona Lisa, som selv anvender en OI-protese, holde et oplæg hvor hun vil komme nærmere ind på hvad knogleforankring af en protese betyder, hvorfor hun valgte at få lavet dette, ikke ufarlige, indgreb, hvordan det føles at gå med denne type protese og meget mere. Til sidst, vil der, som altid, være en praktisk del, hvor man har mulighed for at røre sig lidt. Dagen vil fokusere primært på proteser til lårbensamputerede, men er du underbensamputeret eller andet, er du selvfølgelig også mere end velkommen til at deltage. Deltagelse er gratis, men er først gyldig efter bekræftelse fra Bandagist-Centret.
Dato og sted for næste Temadag:
D. 21. september 2019: Bandagist-Centret i Haderslev, Nordhavnsvej 4, 6100 Haderslev.
Tid:
Arrangementet starter kl. 10:00 og slutter ca. kl. 14:00
Tilmelding:
Skal ske senest d. 16.09.19 til 87 42 51 00 eller mail: bc@bandagist-centret.dk.
OBS. Da der er begrænset antal pladser vil tilmeldingen ske efter først til mølle.