A+  A-  |  Udskriv  |  RSS  |  Login  |  Følg os  
 

Service

Alle mennesker er forskellige - og har forskellige behov

 

I Bandagist-Centret sætter vi altid den enkelte bruger i centrum, og det er os magtpåliggende at lytte til og forstå vores brugere, så vi kan udvikle det optimale hjælpemiddel.

 

Det skal være en god oplevelse at komme i Bandagist-Centret - både når du møder os i telefonen, i receptionen og i klinikken. Vores løbende kundeundersøgelser viser, at Bandagist-Centret har et særdeles højt serviceniveau og en meget høj kundetilfredshed. 

 

Ortopædiske hjælpemidler kræver ofte justeringer, tilretninger eller reparationer, da kroppen forandrer sig og hjælpemidlet slides. I Bandagist-Centret vil vi være sikre på, at hjælpemidlet opfylder dine behov hundrede procent, og at du får den optimale komfort og støtte, du har brug for. Derfor ser vi dig hellere en gang for meget end en for lidt.

 

Vi har også udarbejdet skriftlige brugsvejledninger til samtlige ortopædiske hjælpemidler fra proteser til fodindlæg. Vejledningen supplerer den ellers grundige instruktion omkring brug og vedligeholdelse af hjælpemidlet, du modtager i forbindelse med udlevering af dit hjælpemiddel. Mister du brugsvejledningen kan du altid rekvirere en ny ved at kontakte os.

 

Uanset hvilken afdeling du besøger, er der gode parkeringsforhold tæt på indgangen. Næsten alle afdelinger har niveaufri adgang, så kørestolsbrugere har ubesværet adgang.

  

Og endelig er der hos os altid varm kaffe på kanden og lidt til den søde tand.

 

 

   Få vores brochurer

Powered by Søgaard & Co