A+  A-  |  Udskriv  |  RSS  |  Login  |  Følg os  
 

Ny bandagist i Haderslev, Aabenraa og Sønderborg - 21.4.2016

Vi har fået ny bandagist og med mere end 20 års erfaring i det sønderjyske er aut. bandagist Henrik Gjandrup Jensen velkendt både blandt fagpersonale og sønderjyder.

Aut. bandagist Henrik Gjandrup Jensen                                                                                     

Med mere end 20 års erfaring i det sønderjyske er aut. bandagist Henrik Gjandrup Jensen velkendt både blandt fagpersonale og sønderjyder. Han har ofte været at finde på sygehusene i Sønderborg, Aabenraa og Tønder, hvor han har betjent brugere af kropsbårne hjælpemidler. Henrik bor i Haderslev og har en stor og bred erfaring med proteser og ortoser, sidstnævnte som i folkemunde går under det mere mundrette navn ”skinner”.

 

Motivationen og det, der gør en forskel

”At gøre en forskel i en brugers liv i samarbejde med læger, terapeuter og selvfølgelig brugeren selv er alfa og omega og derfor brænder jeg for faget”, siger Henrik, når han bliver spurgt efter, hvor han finder drivkraften og motivationen. ”Det bliver aldrig rutine at være bandagist. Jeg møder mange skønne mennesker hver dag, som hver især har brug for individuelle løsninger. Diversiteten og den umiddelbare feedback er stjernestunder”.  

 

Effektiv produktion giver kortere leveringstider

Med værksted og produktion i Haderslev og Sønderborg er de sønderjyske brugere sikret et tæt samarbejde mellem bruger, bandagist og ortopædist. Det gavner effektiviteten og samtidig er den faglige viden i alle af Bandagist-Centrets afdelinger til rådighed for den enkelte afdeling, hvilket sikrer en høj faglig kvalitet.

 


Aut. bandagist Henrik Gjandrup Jensen

Tilbage
Powered by Søgaard & Co