A+  A-  |  Udskriv  |  RSS  |  Login  |  Følg os  
 

En ny tommelfinger til Knud - 27.6.2017

Mange affinder sig med generne af at mangle en finger, men osseointegrerede (OI) fingerproteser giver et godt bud på en brugbar fingerprotese.

Knud mistede ved en fritidsulykke sin tommelfinger på venstre hånd. Knud er meget ferm ved en computer, da han er pensioneret typograf.

 

Han har i mange år været frivillig ved Sallingsund lokalhistorisk arkiv i Glyngøre og bl.a. hjulpet med digitalisering og arkivering af fotografier af historisk betydning.

Så genvejstasten Ctrl+F4 har været savnet, men også mange andre hverdagsting har været svære efter at Knud mistede tommelfingeren. Det har f.eks. været udfordrende at lyne jakken, knappe skjorten, spise med kniv og gaffel samt åbne/lukke flasker med skruelåg.

 

Mange affinder sig med generne af at mangle en finger, men osseointegrerede (OI) fingerproteser giver et godt bud på en brugbar fingerprotese og Knud valgte derfor i slutningen af 2016 at blive opereret på Aarhus Universitetshospital.

I 2017 fik Knud udleveret sin fingerprotese. Som det ses af videoen nedenfor er Knuds hverdag blevet lettere. Han kan nu gribe om glas, bestik og meget andet samt bruge genvejstasterne på tastaturet.

Osseointegrerede proteser adskiller sig fra andre proteser ved, at protesen fastgøres i knoglestumpen. Forlængelsesdelen bliver indopereret i knoglen og føres ud igennem huden, hvor den forsynes med en protese.

 

Bandagist-Centret er Danmarks mest erfarne indenfor proteseforsyning til osseointegration.

For yderligere information kontakt os på bc@bandagist-centret.dk eller tlf. 87 42 51 00.

 


Tilbage
Powered by Søgaard & Co