A+  A-  |  Udskriv  |  RSS  |  Login  |  Følg os  
 

Individuelle behov kræver individuelle løsninger 

De fleste af de patienter, der kommer til os, har været igennem langvarige sygdomsforløb eller har alvorlige handicap. Det kan være børn med lammelser, der har brug for ortoser til støtte af ben eller ryg. Diabetikereder skal have specielt fodtøj for at undgå sår. Eller brystopererede kvinder der har brug for en brystprotese.Uanset sygdom eller handicap har hver enkelt person oplevet forandringer og ofte begrænsninger i livet. Det skaber et ønske om at vende tilbage til en aktiv hverdag med størst mulig bevægelsesfrihed – et ønske om at kunne det samme som alle andre mennesker.

 

Alle vores klinikere – både bandagister, skomagermestre og brystprotesespecialister – tager sig tid til at lytte til patienten for at kunne leve sig ind i den enkeltes situation og afdække behov og muligheder. Da der er tale om et samarbejde mellem patient og behandler, har vi det princip, at alle Bandagist-Centrets patienter og brugere har kontakt med den samme kliniker gennem hele forløbet. Det skaber den tryghed, der er forudsætningen for en god samtale omkring valg, tilpasning og vejledning i brugen af protesen, ortosen eller fodtøjet.

 

Gennem måltagning og samtale med patienten og i samarbejde med de øvrige behandlere på hospital eller i institution finder bandagisten frem til, hvordan hjælpemidlet skal udformes. Da mennesker er forskellige, og det ortopædiske hjælpemiddel skal passe fuldkomment til kroppen for at fungere, bliver de fleste løsninger individuelle. Vi leverer med andre ord skræddersyede løsninger, der passer præcist til brugerens ønsker, behov og pasform.

Skyd genvej...

   Få vores brochurer

Få nyheder om Bandagist-Centret og hvad, der rører sig i branchen

Powered by Søgaard & Co