Skip to main content

Mød din kliniker

Hos Bandagist Centret har vi en lang række specialister og eksperter inden for følgende faggrupper ansat:

Alle har stor erfaring og viden om lige netop det, der skal til, for at vi kan hjælpe dig bedst muligt.

Her på siden kan du læse lidt om, hvad vi hver især brænder for og bruger vores tid på – også når vi ikke er i arbejdstøjet. Hvem ved – måske har vi noget til fælles?

Bandagister

Ken Bader

Bandagist, Medejer

Uddannet bandagist i 1992.

Jeg laver de fleste arm- og benproteser for Bandagist Centret i Sønderjylland og Fyn og er certificeret i alle elektroniske proteseknæled og elektriske hænder, som er tilgængelige i Danmark.

Jeg laver desuden mange ortoser og har specialiserer mig i korsetbehandling.

I min fritid sejler jeg meget på det sydfynske øhav. Jeg cykler også meget, spiller golf og nyder generelt livet under åben himmel.

Jeanette Bekhøj - Bandagist Centret

Jeanette Bekhøj

Bandagist

Ansat i Bandagist Centret siden 2012.

Faglige interesser:
Jeg har gennem tiden arbejdet med mange patientgrupper i alle aldre - hvilket dækker produkter fra top til tå - og jeg synes det hele er spændende.

Der er ikke noget, der er for stort eller småt. Det er givende for mig at kunne møde alle, børn som voksne, og lave det produkt der passer til den enkeltes behov.

Silverrings er blandt mine specialer. Det er fantastisk, hvordan et veltilpasset stykke sølv kan gøre underværker funktionsmæssigt og samtidig synes rigtig flot på hænderne.

Siden 2018 har jeg lavet benproteser til nyamputerede, og jeg holder meget af samarbejdet mellem borger, fysioterapeut og bandagist. Det er en god måde at få den amputerede godt i gang som ny protesebruger ”på fuldtid”, og så åbner det for et efterfølgende godt samarbejde mellem borger og bandagist over en længere årrække.

Fritidsinteresser:
I min fritid løber jeg lidt for at koble af og få kroppen rørt. Ellers bruger jeg primært fritiden sammen med min familie og vores husprojekt.

Lærke Nolsöe Brunés - Bandagist Centret

Lærke Nolsöe Brunés

Bandagist

Jeg brænder for det specialiserede og kreative ved bandagistfaget, og er meget nysgerrig på hvordan det kan gøres på forskellige måder og forbedres.

Måske derfor har jeg allerede i min forholdsvis korte bandagistkarriere været lidt omkring.

Man kan sige at bandagistfaget har taget mig fra Danmark til Sverige (på skolen), til Australien hvor jeg var på en klinik i Brisbane, til Hovedstaden hvor jeg havde min danske turnustjeneste hos Ortos og til Canada, hvor jeg arbejdede som bandagist i Calgary.

Nu senest er jeg tilbage til fastlandet, hvor jeg kommer fra og har planer om at blive hængende: i Vejle.

Jeg har arbejdet særligt meget med ortoser til børn, hvor jeg kørte rundt til mange forskellige specialinstitutioner og fik lov til i samarbejde med blandt andet fysioterapeuter, at være et sjovt afbræk i skoledagen og samtidig bidrage til børnenes øgede funktionsniveau og selvstændighed.

Derudover har jeg lavet proteser til nyamputerede i forbindelse med deres første genoptræningsforløb.

Jeg elsker afveksling, så at være i en mindre afdeling som Vejle, hvor jeg får lov at lave lidt af hvert, passer mig PERFEKT! 

De ekstra kreative kræfter, som ikke bliver brugt på jobbet, får fri udfoldelse i min fritid, hvor jeg er frivillig på Teater Malstrøm og laver kostumer og rekvisitter.

Om sommeren bruger jeg meget tid på at knokle i haven og på altanen, og om vinteren går jeg i gang med produktionen af strikkede sokker og andet håndarbejde.

Imens hænderne er i gang, er mine ører flittig bruger af både podcast, lydbøger og musik.

Så hvis man kommer uanmeldt forbi afdelingen i Vejle, kan man risikere at blive mødt af knap så skøn skøn-sang – men ALTID god stemning til gengæld.

Stine Ekholm - Bandagist Centret

Stine Ekholm

Bandagist

Jeg hedder Stine Ekholm og har været ansat i Bandagist Centret siden 2009.

Faglige interesser:
Jeg interesserer mig bredt for bandagistområdet. Jeg har i mange år arbejdet meget bredt indenfor faget, men jeg har specialiseret mig i korsetbehandling af skolioser i samarbejde med ryglægerne på Skejby sygehus. Jeg laver desuden mange benproteser og har stor interesse i benproteser.

Jeg har været den primære bandagist i vores Horsens afdeling siden 2011, hvor jeg varetager alle patientgrupper og stadig gør med stor glæde.

I Aarhus-afdelingen har jeg primært korsetbehandling og borgere med protese, foruden jeg er tilknyttet behandlingen af klumpfod i samarbejde med lægerne på Skejby sygehus.

Jeg synes det er ekstremt vigtigt, at mine kunder er hovedansvarlige i de beslutninger, som skal tages, når vi skal søge om hjælpemidler. Jeg involverer derfor fagligt mine kunder i mine tanker i forhold til mine anbefalinger af produkter, da jeg tror på, dette giver Jer som brugere, den bedste oplevelse af produktet.

Fritidsinteresser:
Jeg rejser gerne verden rundt med min familie, men når det ikke er muligt, så synes jeg den danske natur er berigende at besøge og nyde. Og når det danske vejr byder på sol og varme, er jeg utrolig glad for at kaste mig ud i bølgen blå.

Lisbeth Daurhøj Fleckner - Bandagist Centret

Lisbeth Dauerhøj Fleckner

Bandagist

Ansat hos Bandagist Centret siden 2018 og uddannet bandagist i august 2020.

Dermed har jeg også haft min 2-årige turnustid her i firmaet, hvor jeg på skift har været med de mange af de andre bandagister og suget til mig af deres vise ord og erfaring. I den forbindelse jeg derfor også været forbi de fleste af vores afdelinger i Jylland.

Nu er jeg primær kliniker i Herning og Thisted afdelingen, hvorfor jeg nyder at være involveret i alle patientgrupper og hjælpemidler, herunder blandt andet benproteser, ben- og håndskinner men også FES og mollii-dragter.

Jeg synes hele fagets bredde er spændende med både ortoser og proteser. Og netop variationen af hjælpemidler man møder igennem en arbejdsdag er med til at gøre hverdagen interessant og afvekslende. Jeg ønsker at dygtiggøre mig på hele faget og har derfor ikke som sådan et specifikt interesseområde endnu.

Jeg glæder mig til at møde dig, så vi sammen kan finde den løsning, der passer til dig og din hverdag.

I min fritid holder jeg meget af små og store kreative projekter i min lejlighed med måde maling, bagværk og planter, og ellers forsøger jeg at holde kroppen og sindet glad med en masse klatring og frisk luft.

Svend Gottspenn - Bandagist Centret

Svend Gottspenn

Bandagist, Medejer

Ansat i Bandagist Centret siden 1991 og har været leder og chef i Randers-afdelingen siden 1995.

Faglige interesser:
Jeg betragter mig som en all-round bandagist. Jeg har i tidens løb arbejdet meget med ortoser og sko til børn og rigtigt meget med benproteser. Jeg er certificeret i elektroniske knæled og holder mig opdateret i nyheder og nye behandlingsformer indenfor ortoser og proteser via kurser og undervisning.

Jeg har dækket et stort geografisk område i min tid som bandagist - blandt andet Thisted, Viborg, Skive og Frederikshavn men er oftest at finde i afdelingen i Randers.

Mit fokus er at hjælpe mennesker videre til et godt liv med mulighed for at bruge det potentiale, som de medfødte eller opståede udfordringer giver.

Fritidsinteresser:
Jeg nyder meget naturen og bruger meget af min fritid på jagt, spotte fugle eller at gå rundt med min metaldetektor i godt selskab.

Mille Bjerregaard Jørgensen - Bandagist Centret

Mille Bjerregaard Jørgensen

Bandagist

Jeg har været ansat som turnuskandidat hos Bandagist Centret siden 2021 efter 3 års uddannelse i Sverige, og er efter endt turnus ansat som bandagist.

I min fritid vinterbader jeg, hvilket jeg specielt godt kan lide om sommeren. Her nyder jeg også meget gerne en god gåtur på jagt efter is.

Tine Kølbæk - Bandagist Centret

Tine Kølbæk

Bandagist

Ansat i Bandagist Centret siden 2007.

Fagligt spænder jeg bredt, efter jeg i mange år har arbejdet i vores afdelinger med både ortoser og proteser til børn og voksne.

I dag arbejder jeg primært med både hårde og bløde ortoser til børn, og jeg er tilknyttet CPOP- og MMC-kontrollerne på Århus sygehus.

Udover at arbejde med børn, er jeg specialiseret i at lave individuelle silversplints, lycradragter til børn og voksne samt skulderortoser til behandling af englevinge.

Jeg synes det er faglig spændende at finde på specialløsninger,for at imødekomme det individuelle behov, og det er endda også blevet til et par ortoser til hunde igennem tiden.

Privat er jeg gift og mor til to børn.

Eva Langton

Bandagist

Eva har været i Bandagist Centret siden 2003 og er uddannet i Skotland 2001.

Faglige interesser:
Jeg har mange interesser og spænder bredt inden for bandagist faget, specielt efter at have arbejdet meget i vores satellit afdelinger, hvor jeg møder mange forskellige opgaver og udfordringer.

Mit speciale er ortoser til børn henunder blandt andet skinner, lycradragter og special løsninger, vi laver i tæt samarbejde med læger og fysioterapeuter. Jeg er specialist inden for klumpfodsbehandling for hele Region Midtjylland og er tilknyttet specialteamet på Aarhus Universitetshospital Skejby. Jeg også førende specialist i funktionel electrostimulering (FES), hvilket jeg har arbejdet med siden 2005.

Jeg arbejder meget med sclerose og kommer derfor fast på Sclerosehospitalet Ry. Ellers er jeg at finde i vores afdeling i Aalborg og vores hovedafdeling i Risskov.

Mit primære fokus er at se det individ, jeg har med at gøre. Det er vigtig for mig ikke at være forudindtaget og fokusere på at lave individuelle løsninger, som gavner den enkelte.

Privat er jeg gift og mor til 2 aktive skolebørn. Jeg har mange hobbyer og savner kun timer i døgnet til det hele.

Jesper Fløcke Larsen - Bandagist Centret

Jesper FLøcke Larsen

Bandagist, medejer

Jeg har været ansat i Bandagist Centret siden 1998.

Min store interesse inden for bandagistfaget er proteser til arm- og bendefekter, de såkaldte dysmeliproteser, samt proteser generelt deriblandt specialløsninger til protesebrugere og højaktivitetsproteser til både arme og ben.

Jeg er certificeret i de fleste elektroniske knæled og hænder og arbejder ligeledes en del med FES til mennesker med neurologiske skader i det centrale nervesystem.

Jeg har i mit arbejde stor fokus på at inddrage brugeren mest muligt i beslutningen omkring deres hjælpemiddel for at finde den rigtige løsning til netop det menneske, jeg sidder overfor.

Privat har jeg en stor interesse for Italien. Deres mad, vin, sprog og at rejse i landet nyder jeg meget. Jeg går meget op i kost og motion og har gennem årene spillet en del squash.

Jeg er også bidt af en gal gammel engelsk motorcykel, og dem der kender til den slags ved, at de står mere på værkstedet, end de er ude at køre. Så det bruger jeg også lidt tid på, når der er lidt til overs, som jeg ikke skal bruge sammen med min 3 dejlige piger der hjemme.

Katrine Nielsen - Bandagist Centret

Katrine Nielsen

Bandagist

Ansat som turnusbandagist i Bandagist Centret i 2019. Færdiguddannet i 2022 og er fortsat hos Bandagist Centret som fastansat bandagist.

Det som gør bandagistfaget spændende for mig er mødet med mennesker - stor som små - og at finde netop de individuelle løsninger som passer til den enkelte og have kundens behov og ønsker i centrum.

Jeg arbejder med både ortoser og proteser og finder begge dele spændende og udfordrerne. Til dagligt har jeg min gang i vores afdelinger i Horsens og Vejle.

I min fritid nyder jeg at være sammen med min familie med god mad og masser af hygge.

Marna Ottosen

Bandagist

Uddannet bandagist 1994 og ansat i Bandagist Centret fra 2001 til 2005 og igen fra 2010.

Mit primære arbejdsområde er ortosebehandling af børn og voksne.
Jeg har mange års erfaring med fodindlæg og semiortopædisk fodtøj og laver desuden mange fodkapsler, dropfodsskinner, helbensstativer, bløde korsetter, håndledsbandager og silverrings.

I min fritid fylder de sociale aktiviteter med min familie og venner en stor del. Når tiden er til det, nyder jeg en god tur på mountainbike, en smut i fitness eller en løbetur i skoven.

Henrik Tingleff - Bandagist Centret

Henrik Tingleff

Bandagist, medejer

Ansat i Bandagist Centret siden 1993.

Faglige interesser:
Jeg interesserer mig bredt for bandagistområdet. Jeg har i mange år arbejdet meget med ortoser til børn samtidig med, at jeg har lavet mange arm- og benproteer.

Siden 2010 har jeg arbejdet næsten udelukkende med proteser. Jeg er certificeret i alle elektroniske proteseknæled og elektriske hænder, som er tilgængelige i Danmark. Jeg er blandt andet ansvarlig for ben- og fingerproteser efter osseointegrationsprincippet, som i Danmark udelukkende bliver lavet på Skejby sygehus.

Jeg laver dog stadig også en del ortoser til både børn og voksne. Et af mine specialer er bandager til behandling af Scapula Alata (Englevinge). Jeg har efterhånden lavet mere end 1000 bandager og er nok den i verden, som har lavet flest.

Mit primære fokus er at genskabe så meget af den personlige frihed som muligt og at gøre livet lettere for alle de kunder, jeg har kontakt med.

Fritidsinteresser:
I min fritid er jeg især glad for at stå på rulleski, cykle MTB, svømme samt padle på min SUP i Aarhusbugten. Om vinteren dyrker jeg også alpint skiløb og langrend. Jeg deltager som regel i nogle af de lange løb i Norge eller Sverige såsom Birkebeinerrennet eller Vasaloppet.
Jeg rejser gerne ud og oplever verden sammen med min familie, når vi har mulighed for det.

Niklas Valen - Bandagist Centret

Niklas Valen

Bandagist

Ansat i Bandagist Centret siden 2013

Jeg går hver dag på arbejde med et mål om, at mine klienter opnår en hverdag uden begrænsninger. Målet om at opnå størst mulig personlig frihed driver mig til at finde den bedste løsning hver gang – ligegyldigt om løsningen er kendt praksis eller en ny innovativ løsning.

Som bandagist har jeg en bred faglig viden og interesse for både proteser og ortoser.

Har siden 2017 været tilknyttet Ortopædisk genoptræningscenter for nyamputerede i Aarhus Kommune. Jeg har erfaring med alle typer benproteser og er certificeret i alle elektroniske knæled til forskellige behov og aktivitetsniveauer.
Jeg har desuden arbejdet meget med ortoser til både børn og unge med cerebral parese men også personer med dropfod eller følger efter apopleksi.

Fritidsinteresser:
Jeg elsker både at nørde og være aktiv. Min tekniske interesse bruger jeg, når jeg bygger legehus, brygger cider eller laver mine egne højtalere.

Modspillet til alt nørderiet finder jeg i sport. Jeg elsker nemlig, når sport kræver fokus og giver nogle helt unikke naturoplevelser, der får mig til at smile. Det er både på ski, i vandet og på min mountainbike. Det bedste er dog, hvis jeg kan kombinere noget af alt dette med fællesoplevelser sammen med min familie.

Nadja Kvistgaard Andersen - Bandagist Centret

Nadja Kvistgaard Andersen

Turnuskandidat

Bachelor i Prosthetics and Orthotics (Bandagist) fra Jönköping University i 2022 og ansat som turnuskandidat ved Bandagist Centret i 2022.

Det tager 2 år at gennemføre turnusperioden for at blive autoriseret bandagist. I løbet af min turnustid skal jeg skrive opgaver om de mange forskellige produkt-typer, vi laver som bandagist.

Jeg synes, at det er fantastisk at lære, hvordan jeg kan blive en god bandagist ved at være turnuskandidat og følge mine mange dygtige kolleger. Det er spændende at lære, hvordan vi vælger det rigtige produkt til alle de forskellige mennesker, vi møder.

I og med at jeg ikke er autoriseret bandagist endnu, vil du møde mig i følgeskab med en anden bandagist.

I min fritid bruger jeg tid sammen med min mand, vores familie og venner. Derudover nyder jeg at være fysisk aktiv i naturen, at nørde med komplicerede strikkeopskrifter og at bage med surdej.

Arne Jersz-Zacho

Skomagermester

Ansat i Bandagist Centret siden marts 2003.

Faglige interesser
Mine interesser ligger indenfor alle slags hjælpemidler til ben og fødder
Mit primære fokus ligger indenfor hds fodtøj, som følge heraf er jeg med til at give kunderne en bedre hverdag.

Fritidsinteresse
I min fritid dyrker jeg forskellig slags interesser i den frie natur sammen med min familie og venner.

Simon Andersen

Skomagermester

Ansat i Bandagist Centret siden marts 2003.

Faglige interesser
Mine interesser ligger indenfor alle slags hjælpemidler til ben og fødder
Mit primære fokus ligger indenfor hds fodtøj som følge heraf er jeg med til at give kunderne en bedre hverdag.

Fritidsinteresse
I min fritid dyrker jeg forskellig slags interesser i den frie natur med min familie og venner.

Preben Hammer

Skomagermester

Ansat i Bandagist Centret siden august 2021 som skomagermester

Fagligt:
Jeg interesserer mig for alt med fødder og fodtøj
Det håndsyede fodtøj er en kombination mellem behov, fødder, funktion og smag hos den enkelte.
Denne kombination er en spændende udfordring, da resultaterne aldrig vil være ens. Det kan være en skokunde som ønsker sandaler eller støvler, eller at helbredet har ændret sig.
Udover almindeligt håndsyet fodtøj, koncentrerer jeg mig også meget om sikkerhedsfodtøj.

Fritids interesser
Min fritid bruger jeg sammen med min familie. Dyrker motion og ture ude i naturen.

Trine Høgh

Skomager

Ansat i Bandagist Centret siden 2017

Faglige interesser:
Ortopædiskomagerfaget er bredt funderet, og mange forskellige problemstillinger kræver mange forskellige løsninger, som gør hver dag anderledes og spændende.

Et af mine store faglige interesseområder er den diabetiske fod, som ofte kræver en kombineret indsats med stærkt tværfagligt samarbejde for at mildne og bremse komplikationer med diabetes.
Det fedeste jeg ved er, når mit håndværk skaber livskvalitet og øger mobilitet hos andre.

Fritidsinteresser:
Det meste af min fritid tilbringer jeg sammen med min lille familie og diverse kreative projekter. Weekends og ferier bliver ofte tilbragt med den ”lidt” større familie og gode venner - på tur, over et brætspil eller til en hyggelig middag.

Jeanette Monsson

Fodterapeut

Ansat i Bandagist Centret siden 2016.

Faglige interesser:
I kraft af min uddannelse som statsautoriseret fodterapeut interesserer jeg mig for fodens og underbenenes anatomi, den diabetiske fod samt gener i forbindelse med gigt (leddegigt og slidgigt).

Jeg kan lide at vejlede i korrekt fodtøj, der giver den optimale støtte og komplimenterer indlæg godt. Derudover lægger jeg stor vægt på at vejlede i fodøvelser og almindelig pleje af fødder.

Gennem mit arbejde i Bandagist Centret har jeg opnået stor erfaring i at udvikle indlæg, der er specielt tilpasset fodens forskellige skavanker. Eksempelvis fødder med amputerede tæer, hvor jeg fx kan lave indlægssåler med specielle forhøjninger som en slags erstatning for de manglende tæer, og aflastninger specielt tilpasset til prominerende led hoveder og nerveknuder.

Derudover har jeg erfaring med at lave indlæg til voksne, som er født med klumpfod og til at lindre smerter som følge af fejlstillinger og/eller skader.

Mit primære fokus er at øge kundens gangdistance og derved livskvalitet. Jeg har haft kunder, som har oplevet at kunne gå (og løbe) længere, efter de har fået lavet indlæg, der er specialtilpasset til netop deres fod. At se ”mine kunder” komme igen år efter år og følge deres udvikling, er ligeledes vigtigt i mit arbejde.

Fritidsinteresser:
Jeg tilbringer megen fritid sammen med min søn, hvor vi udforsker naturen i vores nærområde. Men også havearbejde og det at se alt spire og blomstre hen over forår og sommer, samt ikke mindst indretning ude og inde i mit lille rækkehus.

Maria Poulstrup Munch

Fodterapeut

Ansat i Bandagist Centret siden 2020.

Faglige interesser:
Jeg har arbejdet som Statsautoriseret Fodterapeut siden 2012, både som selvstændig på klinik og som underviser på fodterapeutskolen i Randers. Jeg syntes, fodterapi er et fantastisk fag med mange udfordringer og mulighed for faglig udvikling. Det der primært driver mig, er at kunne hjælpe andre mennesker til bedre livskvalitet, både via indlæg, behandling og vejledning.

Personlige interesser:
Min fritid bruger jeg sammen med min familie, venner og kreative hobbyer. Elsker at prøve og lære nyt.

Sanne Holstein

Fodterapeut

Statsautoriseret fodterapeut og ansat i Bandagist Centret siden 2017

Faglige interesser:
Indlæg, sko og vejledning
Mit speciale er at udføre 3D indlægssåler, der passer præcist til de fødder, jeg ser på klinikken. I mit tidligere virke som fodterapeut på OUH sårambulatoriet, har jeg opnået stor viden omkring blandt andet diabetes og leddegigt. Ikke mindst senkomplikationer til disse sygdomme samt vigtigheden i at få et aflastende indlæg.

Mit fokus er fødder, da de er fundamentet for din krop. Ikke 2 par fødder er ens.
At se hvordan det rigtige indlæg kan gøre folk næsten smertefri og give en bedre afvikling er en stor daglig motivation for mig.

Dorthe Nørmølle

Brystprotesespecialist og projektudvikler

Ansat i Bandagist Centret siden 2008.

Faglige interesser:
Mit fagområde i Bandagist Centret er at tilpasse brystopererede. I min hverdag brænder jeg for at hjælpe kvinder med at finde den helt rigtige brystprotese og vejlede i nydeligt og smagfuldt lingeri.

Min vejledning er med afsæt i kompetent erfaring og høj faglighed, hvor jeg fokuserer på hver enkelt kunde. Netop tiden er en vigtig og højt prioriteret faktor for mig, da jeg ønsker, at kvinderne i høj grad får opfyldt deres ønsker og behov med ordentlig, omsorgsfuld og professionel vejledning.

Fritidsinteresser:
I min fritid nyder jeg den danske natur med løbeture i skovene og i min kajak på Vejle Fjord.

Puk Bader Lindh

Brystprotesespecialist

Ansat i Bandagist Centret siden 1998

Faglige interesser:
Mine faglige interesser er brystproteser, lingeri, kompressionsarmstrømper og handsker efter mål og kompressionsstrømper til ben efter mål.
Men også færdigsyning af personligt tilpassede rygkorsetter og fremstilling af håndskinner i skind, er en vigtig del af min arbejdsdag.

Med afsæt i mine mange år i Bandagist Centret, har jeg desuden også haft berøring med opgaver som receptionist, telefonpasning og regnskaber, salg af New feet og Arcopedicosko, salg og fremstilling af fodindlæg, fremstilling af skoforhøjelser og montering af benskinner.

Personlige interesser:
Er familiemenneske, går daglige ture med hunden og er aktiv på cyklen.

Cecilia Pharson - Bandagist Centret

Cecilia Pharsen

Brystprotesespecialist

Ansat i Bandagist Centret siden 2021

Faglig interesse:
Jeg har en stor interesse for brystproteser og lingeri, og mit primære fagområde i Bandagist Centret er at tilpasse proteser til brystopererede kvinder.
Jeg sætter en stor ære i at vejlede og rådgive med afsæt i høj faglig viden, og dermed få hver enkelt kvinde til at føle sig tryg i deres konsultation hos mig.
Tidligere har jeg beskæftiget mig med salg og tilpasning af lingeri.

Fritidsinteresser:
Jeg er udpræget familiemenneske, og nyder leg og læring med mine børn. Jeg bor på et nedlagt landbrug tæt ved Gjern bakker, og jeg nyder at gå ture med min mand, vores børn og vores hund i de smukke omgivelser.